Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Fra FlexitarKassen: Wraps med krydret oksekød, creme fraiche, salat og salsa

4 personer

Ingredienser

  • 3 hvidløgsfed
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 bæger slawmix (grønkål/rødbede/selleri)
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding
  • 2 roséløg
  • ½-1 rød chili
  • 2 røde peberfrugter
  • ½ salanova-salat
  • 2 pakker fuldkornstortillas
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Krydret oksekød med grønt
  1. Pil hvidløgene, og hak dem fint.

  1. Varm olie op på en pande, og steg kødet og hvidløget i 4-6 min., til kødet er let gyldent og næsten gennemtilberedt. Bryd kødet op med en grydeske under stegningen.

  1. Kom slawmixen fra bægeret med på panden, og steg i yderligere 3-4 min. Smag til med salt og buena vista-krydderi.

Salsa
  1. Pil løgene, og hak dem samt chilien fint (skær evt. frø og frøvægge af chilien, hvis du ikke vil have salsaen for stærk). Skær peberfrugterne i små tern.

  1. Varm olie op i en lille kasserolle, og sautér løget og chilien i ½-1 min. – det skal ikke tage farve. Kom 3-4 tsk. sukker og 5-6 spsk. eddike ved, og kog det hurtigt op i ½-1 min. Tag det af varmen.

  1. Vend peberfrugten med løg og chili i gryden, og smag til med salt og peber.

Salat og tortillas
  1. Snit salaten fint.

  1. Varm tortillaerne på en tør pande i ca. ½ min. på hver side, eller lun hele stakken i mikroovnen i ½-1 min. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Servering

Fyld wrapsene med krydret oksekød og grønt, salat, peberfrugtsalsa og creme fraiche, og nyd!

Idékassen
-