Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Pizza med krydret kalv, sprød salat og hvidløgsdressing

Pizza med krydret kalv, sprød salat og hvidløgsdressing

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 løg (i tynde skiver)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 brev røget paprika (efter smag)
  • ½-1 flaske cherrytomatsauce
  • 1 pose revet gouda
  • ½ spidskål (snittet fint)
  • 1 hjertesalat (snittet fint)
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 fed hvidløg (presset)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Det er lidt af en kunst at bage pizza i en almindelig hjemmeovn. Det vigtigste er at holde temperaturen høj – du ved bedst selv, hvordan lige din ovn fungerer.

Hvis du gerne vil sikre at pizzaerne bager jævnt, så bag dem evt. én ad gangen, og begynd at spise den første, mens den næste bager.

1. Tag pizzadejene ud af køleskabet, og tænd ovnen på 220-270 °C, alt efter ovnens evne. Sæt evt. 1-2 bageplader til at varme op med ovnen (se køkkennoten).

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. 

3. Sauter løget i lidt olivenolie på en varm pande, 2-3 min. Kom kødet med på panden, og steg, til både kød og løg får farve, 3-5 min. Krydr med salt og røget paprika.

4. Rul pizzadejene ud på hver sit ark bagepapir. Smør dem med tomatsauce. Top med hakket kød, løg og revet ost. 

5. Løft forsigtigt pizzaerne på bagepapiret over på en (gerne brandvarm) bageplade, og bag dem i ovnen i 8-12 min., til de er sprøde og gennembagte.

5. Vend imens spidskål og hjertesalat med lidt eddike, olie, salt og peber i en stor skål.

6. Rør creme fraichen med hvidløg, salt og peber. 

Servering
Top de varme pizzaer med salatmix, dryp med hvidløgsdressing, og server straks med spidskål- og hjertesalat ved siden af. 

-