Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra VegetarKassen: Tarte flambée med rødløg, østershatte og spidskål med pære og chili

4 personer

Ingredienser

  • 2 bakker østershatte
  • 4 pizzadeje
  • 1 spidskål
  • 1 rød chili
  • 2 anjou-pærer
  • 1 bundt spinat
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Mel
  • Evt. muskatnød
Køkkentips

Tarte flambée er en form for fransk pizza, der stammer fra Alsace-regionen ved grænsen til Tyskland (hvor den også kendes som 'flammkuchen').

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejene ud af køleskabet. Skyl frugt og grønt, og børst svampene fri for jord.

Tarte flambée
  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde skiver. Del østershattene i mindre stykker.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg østershattene ved høj varme i 1-2 min. Krydr med salt og peber.

  1. Rul pizzadejene ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med lidt mel. Fordel creme fraichen i et jævnt lag på pizzabundene, og top med rødløg og østershatte. Krydr med salt, peber og evt. lidt muskatnød, hvis du har.

  1. Bag to tarte flambées gyldne og sprøde i ovnen to ad gangen, 10-12 min. Spis evt. de to første, mens de sidste bager færdigt.

Spidskål med pære og chili
  1. Snit imens spidskål og chili fint, og skær pærerne i tern. Pluk spinaten, og hak den groft.

  1. Varm panden fra østershattene op igen, tilsæt olie, og steg spinaten ved høj varme i ca. 1 min. Krydr med chili, salt og peber.

  1. Vend spidskål, pæretern og stegt spinat sammen, og smag til med 2-3 spsk. olivenolie, citronsaft og lidt salt.

Servering

Servér de rygende varme tarte flambées med spidskålssalat med pære og chili til.

Idékassen