Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Fra VerdensKassen: Fajita-kylling med sød kartoffel, majs og lune fladbrød

2 personer

Ingredienser

  • 1 grøn jalapeño-chili
  • 1 bundt koriander
  • Alle de violette søde kartofler
  • 1 squash
  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 1 pizzadej
  • 1 majskolbe
  • 1 løg
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Evt. spidskommen
Køkkentips

I dag skal I spise frisk, sprød majs, lige fra kolben. Det er ingen sag at dele majskernerne fra kolben: Hold majsen på højkant på et stort skærebræt, og skær med nedadgående bevægelser kernerne fri af kolben med en skarp kniv (brug evt. en brødkniv). Skær så tæt på kolben, som du kan, så får du mest mulig majs med.

Inden du går igang

Skyl grøntsager, jalapeño-chili, lime og koriander.

Toppings, søde kartofler og squash
  1. Skær jalapeñoen i tynde ringe, og hak korianderen groft. Kom begge dele i skåle til servering.

  1. Skræl de søde kartofler, og skær dem i mindre tern. Skær også squashen i mindre tern.

  1. Steg de søde kartofler i en smule olie på en varm pande i 3-4 min., til de er næsten møre, men ikke har taget for meget farve.

  1. Kom squash på panden med de søde kartofler, og steg i yderligere 2-3 min., til begge dele er møre. Krydr med salt, og tag det af panden.

Kylling og fladbrød
  1. Skær kyllingekødet i strimler, og varm panden op igen. Tilsæt olie, og steg kyllingestrimlerne gyldne og gennemstegte i 6-7 min. Krydr med salt, og tag dem af panden.

  1. Del imens pizzadejen i to. Rul de to dele pizzadej ud til to flade brød, og steg dem i lidt olie på en varm pande i 2-3 min. på hver side. Tag dem af panden, og hold dem lune i et rent viskestykke.

Majs, peberfrugt og løg
  1. Skær majsene fra kolben (se køkkentip), løget i grove både og peberfrugten i strimler. Halvér limefrugten.

  1. Varm panden op igen, og steg løg, majskerner og peberfrugt i 2-3 min.

  1. Kom de søde kartofler, squash og kyllingestrimler tilbage på panden, og steg ganske kort. Smag til med salt, limesaft og evt. spidskommen.

Servering

Servér hele balladen i dybe tallerkener. Top med koriander og jalapeño, og spis lune fladbrød til.

....
Idékassen