Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fra VerdensKassen: Shish taouk – Libanesisk kyllingeret med bulgursalat

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeoverlår uden ben
  • 3-4 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • 2 citroner
  • 1 brev za'atar
  • Alle de grønne tomater
  • Alle rebellion-tomaterne
  • 1 agurk
  • 3 limequats
  • 1 bundt mynte
  • 2 bægre yoghurt naturel 2 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Evt. chilisauce
  • Evt. flydende honning eller ahornsirup
Køkkentips

Shish taouk er en libanesisk ret med kylling marineret i citron og hvidløg, der traditionelt grilles på spyd.

Limequats er en krydsning mellem kumquats og lime. De har en virkelig dejlig aroma både i saft og skal. Frugten kan ligesom en kumquat spises hel.

Inden du går igang

Sæt vand over til bulgur, og skyl grøntsager, citron, limequats og mynte.

Marineret kylling
  1. Skær kyllingekødet i strimler, og kom det i en skål.

  1. Pil hvidløg og rødløg. Pres hvidløgene i skålen med kylling. Skær rødløget i tynde strimler, og kom halvdelen i skålen. Halvér citronen, og pres al saften over kyllingen.

  1. Rør grøntsager og kylling godt sammen med halvdelen af za'ataren, 1 tsk. salt, 1 tsk. sukker og 3-4 spsk. olivenolie. Lad det trække i minimum 10 min.

Bulgursalat og limequat-dressing
  1. Kom bulguren i en gryde, overhæld med 5½ dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog under låg i 7 min., og lad trække under låg i et par minutter.

  1. Skær alle tomaterne i grove tern. Varm lidt olie op på en pande, og steg de grønne tomater ved høj varme i 2-3 min. Vend alle tomaterne sammen med det resterende rødløg, resten af za'ataren, 4-5 spsk. olivenolie, 1 tsk. salt og et nip sukker.

  1. Skær agurken i små tern. Pluk mynten, og snit den fint. Vend bulguren med agurk, tomater og mynte.

  1. Halvér limequatsene, fjern kernerne, og pres saften ned i en skål. Hak skallerne helt fint, og kom også dem i skålen. Vend yoghurten i, og smag til med salt og peber. Smag evt. til med en smule flydende honning eller ahornsirup.

  1. Varm panden fra tomaterne op igen, tilsæt olie, og steg kyllingen ved meget høj varme, 2-3 min. i alt.

Servering

Anret bulgursalaten i skåle, og top med marineret kylling. Dryp med limequat-dressing og evt. chilisauce, hvis du har.

Idékassen