Frankfurtere med tomat-olivensalsa, kartofler og agurk
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- 1 mini-agurk
- 1 rødløg
- Resten af pæretomaterne
- ½ pose sorte oliven
- 1 brev tomatrelish
- Resten af gulerødderne
- 1 kvist rosmarin
- 1 pakke frankfurtere med grøntsager
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Hvis du ønsker sennep eller ketchup til frankfurterne, tæller begge dele som Smagsgiver i Sense
Håndfuld 1+2: Agurk, tomater, rødløg, gulerødder
Håndfuld 3: Frankfurtere med grøntsager
Håndfuld 4: Kartofler
Fedt: Olivenolie, oliven
Smagsgivere: Salt, peber, eddike, tomatrelish, rosmarin
Sæt vand over til kartofler. Skyl grøntsager og rosmarin.
Kog kartoflerne møre i saltet vand, ca. 10 min.
Skær agurken i stave til snackgrønt.
Pil rødløget, og skær rødløg og tomater i små tern. Hak olivenene groft.
Vend rødløg, tomater, oliven og tomatrelish sammen i en skål. Smag til med lidt eddike, et par dråber olivenolie, salt og peber.
Skræl evt. gulerødderne, og skær dem i tern. Pluk rosmarinen fra kvisten.
Opvarm 1 spsk. olivenolie på en pande, og steg frankfurterne sammen med rosmarinen i ca. 5 min. på hver side, eller til de er gennemvarme.
Tilsæt gulerødderne de sidste 2 min. af stegetiden, og krydr med salt, peber og et par dråber eddike.
Tag halvdelen af de kogte kartofler fra, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 4.
Nyd frankfurtere med stegte gulerødder, tomat-olivensalsa, kartofler og snackagurk.