Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Vil du have mere fleksibilitet, når det kommer til at sammensætte ugens menu? Så er vores nye FreestyleKasse måske noget for dig. Vores kokke sammensætter kassens indhold med gode, økologiske råvarer - du bestemmer menuen.

Frankfurtere med ovnfritter, majs-salsa, spinat og chili

4 personer

Ingredienser

  • 5 bagekartofler
  • 1 pakke frankfurtere med grøntsager
  • 2 majskolber
  • 1 rødløg
  • ½-1 rød chili
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 bundt spinat
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Olie til stegning (fx solsikke- eller vindruekerneolie)
  • Salt
  • Evt. ketchup
Køkkentips

Pølserne i dag er proppede med grøntsager. Det giver saftige og smagfulde pølser, der stegt er rigtig lækkert. Teksturen på dem er lidt anderledes, end dem du kender. Steg dem helt gyldne på alle sider, så får du den bedste oplevelse.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 225 °C varmluft, skrub kartoflerne, og skyl resten af grøntsagerne og chilien.

Ovnfritter og frankfurtere
  1. Skær kartoflerne i smalle både, og vend dem med olivenolie og salt. Bred dem ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i den varme ovn, 30-35 min. Vend gerne rundt undervejs.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg pølserne ved lav til middel varme i 8-10 min., til de er gyldne og gennemvarme (se køkkentip).

Majs-salsa
  1. Pil bladene af majskolberne, og skær kernerne af kolben. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg majskernerne i 1-2 min.

  1. Pil og skær rødløget i slanke både. Hak chilien fint.

  1. Kom løgene på panden med majs, og steg i yderligere ½-1 min., så løgene får lidt varme. Krydr med salt og lidt hakket chili, og tag det hele af varmen.

Spinat
  1. Pil og snit hvidløget i tynde skiver. Varm panden op igen, tilsæt lidt olie, og steg hvidløget ved lav varme i 1-2 min. Tilsæt spinaten, og steg i yderligere 1 minuts tid. Krydr med salt.

Servering

Servér frankfurtere med ovnfritter, creme fraiche, lynstegt spinat og majs-salsa. Giv evt. ketchup til, hvis du har.

....
Idékassen