Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frikadeller med kogte kartofler, gulerødder og porre-pæresalat

Frikadeller med kogte kartofler, gulerødder og porre-pæresalat

Opskrift

5 personer

Ingredienser

  • 2 porrer (i tynde skiver)
  • 2 poser kartofler
  • ½ pose gulerødder (i mundrette stykker)
  • 2 pakker hakket svine- og oksekød
  • 1 løg (revet)
  • 2 æg
  • 2 bægre creme fraiche
  • ½ citron
  • 2 pærer (i tynde skiver)
  • 1 bakke karse
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og kerner)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg blender ikke bægeret med gør det selv-pesto, men vender blot ingredienserne sammen med kartoflerne. Ønsker du lidt mere 'snaskede' kartofler, kan du blende indholdet fra bægeret med ½-1 dl olivenolie og evt. lidt hvidløg.

1. Sæt vand over til kartofler og gulerødder, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsager og frugt som angivet i ingredienslisten. Kom porreskiverne i en skål med koldt vand, og skift evt. vandet et par gange, så du sikrer, at porren er fri for jord. Sæt skålen i køleskabet.

3. Kom kartofler og gulerødder i en stor gryde med kogende, saltet vand, og kog dem møre under låg, 12-15 min.

4. Rør kødet med revet løg, 2 æg, 2 spsk. mel, salt og peber.

5. Varm en stor pande op, og kom olie på. Form farsen til frikadeller med en våd ske og hånden, og steg frikadellerne gyldne og lækre, 6-8 min. i alt, eller til de er gennemstegte.

6. Rør imens en dressing af creme fraiche, saften af ½ citron, 2-3 spsk. olivenolie, salt og peber.

7. Tag porreskiverne ud fra køl, afdryp dem, og vend dem med dressingen. Vend pæreskiverne i lige inden servering, og klip karse over.

8. Afdryp de kogte kartofler og gulerødder, og vend dem med indholdet fra pestobægeret (se køkkennote).

Servering
Servér frikadeller med porre-pæresalat, kogte gulerødder og kartofler.

-