Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frikadeller med hvidløgsstegte kartofler, chili og fyldig salat

4 personer

Ingredienser

  • 1 bakke æg
  • 2 rødløg
  • 1 agurk
  • ½ pose gulerødder
  • 1 portion kogte kartofler
  • 2-3 fed hvidløg
  • ½ rød chili
  • 1 bæger yoghurt naturel 2 %
  • 1 pakke kartoffel-frikadellefars

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Smør
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Rødløg, agurk, gulerødder

Håndfuld 3: Æg, frikadellefars

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie, smør

Mælkeprodukt: Yoghurt naturel

Smagsgivere: Salt, peber, eddike, hvidløg, chili

Inden du går igang

Sæt vand over til æg. Skyl grøntsagerne og chilien.

Æg og fyldig salat
  1. Kog æggene i 8-10 min. Køl æggene af i koldt vand, pil dem, og del dem i kvarte.

  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde både. Skær agurken i tern. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler.

  1. Kom rødløg, agurk og gulerødder på et fad, og vend med lidt eddike og 1-2 spsk. olivenolie. Fordel æggene rundt om.

Hvidløgsstegte kartofler med chili
  1. Del de kogte kartofler i kvarte. Pil hvidløget, og snit hvidløg og chili fint.

  1. Varm 3-4 spsk. olivenolie op på en pande, og steg kartoflerne gyldne i 4-5 min. Tilsæt hvidløg, og steg fortsat 1 min. Krydr med salt og peber.

  1. Anret kartoflerne på et fad, dryp med 8 spsk. yoghurt, og drys med frisk chili. Tør panden af.

Frikadeller
  1. Form farsen til små frikadeller. Varm panden op igen, tilsæt 1-1½ spsk. olivenolie og 1-1½ spsk. smør, og steg frikadellerne i 6-7 min., eller til de er gennemstegte. Vend dem undervejs.

Servering

Servér frikadeller med hvidløgsstegte kartofler, chili og fyldig salat

-