Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frikadeller med kartofler og flødestuvet kål

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bundt brøndkarse
  • 1 spidskål uden spids
  • 1 bæger fløde
  • 1 rulle hakket gris med grøntsager

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Mel (fx hvedemel)
  • Smør
Køkkentips

Du kan spare lidt energi og lægge låg på gryden, mens den stuvede kål simrer, men det giver en lidt mere tung kålsmag til retten. Uden låg bliver smagen lidt friskere og finere.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand i 10-15 min. (alt efter størrelse). Afdryp.

Snackgrønt og brøndkarse
  1. Skær gulerødder i stave til snackgrønt, og gem til servering. Pluk brøndkarsen groft, og kom i en skål til servering.

Flødestuvet kål
  1. Snit spidskål groft.

  1. Varm smør [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.] op i en gryde, og sautér kål, til den falder let sammen, 2-3 min. Drys med mel [1/2/3p: 1 spsk. | 4/5p: 2 spsk.], og steg videre under omrøring i ca. 1 min.

  1. Tilsæt fløde og vand [1/2/3p: 1-2 dl | 4/5p: 2-3 dl), og kog det op. Lad kålen simre, til den er mør, og saucen er tyknet, 4-5 min. Smag til med salt og peber.

Frikadeller
  1. Form farsen til små frikadeller. Varm olie op på en pande, og steg dem gyldne og gennemstegte, 2-3 min. på hver side.

Servering

Anret flødestuvet kål på tallerkener, og drys med brøndkarse. Krydr kartofler med groft salt, og anret dem samt frikadeller ved siden af kålen. Spis snackgulerødder til.

-