Børnenes Maddag: Frikadeller med persille-kartofler og råkost med æble og mandler
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 bundt kruspersille
- 1 rulle kartoffel-frikadellefars
- 1 pose mandler
- ½ pose gulerødder
- 2 mini-agurker
- 1 æble
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Eddike (fx æbleeddike)
- Smør
Hvis du vil spare opvask, kan du riste mandlerne på panden, inden du steger frikadellerne.
I dag er de voksne sendt ud af køkkenet. Hjælp kun, hvor det er nødvendigt, eller hvis du bliver spurgt – ellers er oprydning og opvask efter måltidet dagens opgave for de voksne.
Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kog kartoflerne møre i en gryde med letsaltet vand, 14-16 min.
Pluk og hak persillen.
Form farsen til frikadeller, og steg dem på en varm pande med olie og lidt smør, 6-7 min. på hver side, til de er gennemstegte (se køkkentip).
Hak mandlerne groft, og rist dem let gyldne på en pande.
Skræl og riv gulerødderne groft (skær evt. halvdelen af gulerødderne i stave til snackgrønt). Skær agurkerne i grove tern og æblet i tynde både.
Vend revet gulerod med halvdelen af æblerne, et par dråber olivenolie og et par dråber eddike.
Anret råkosten på et fad, og top med agurker, ristede mandler og resten af æblerne.
Hæld vandet fra kartoflerne, og vend dem med smør, lidt salt og persille.
Servér frikadeller med persille-kartofler og råkost med agurk, æble og mandler.