Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Frikadeller og tomat-gulerødder med ramsløg, kartofler og grøn salat

3 personer

Ingredienser

  • 2 bakker cherry-blommetomater
  • 1 rulle frikadellefars med gris og grønt
  • ½ pose gulerødder
  • 2 hjertesalater
  • 1 pose kartofler
  • ½-1 bundt ramsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Japan-snit – også kaldet rangiri eller rullesnit – er en smuk og delikat udskæring af gulerødder. Tag en gulerod, og skær et (45 grader) skråt snit i den ene ende. Rul derefter guleroden en ¼ omgang, skær igen et skråt snit, og fortsæt på samme måde. Hver udskæring skal være 2-3 cm lang. Det lyder måske tidskrævende, men når man først er i gang, er det hurtigt klaret. Resultatet er en smuk udskæring, som skiller sig lidt ud fra det normale.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra.

Tomat-gulerødder
  1. Skræl gulerødder, og skær dem i japansnittet – se tip. Varm en gryde op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og sautér gulerødderne i 2 min. Tilsæt de hele tomater og et par spsk. vand, og lad grøntsagerne simre under låg i 6-8 min., til gulerødderne er sprødmøre og tomaterne let bristede.

  1. Snit ramsløg fint. Vend ramsløg i tomat-gulerødderne lige inden servering, og krydr med salt og peber.

Frikadeller
  1. Varm panden op igen, og tilsæt olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk]. Form farsen til små, lidt flade deller, og steg dem ved middel varme i 4-5 min. på hver side, til de er gyldenbrune udenpå og gennemstegte indeni.

Grøn salat
  1. Snit salat groft, og vend den med olie [1p: 1 tsk. | 2p: 2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] og lidt eddike i en salatskål. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret frikadeller med tomat-gulerødder, kartofler og grøn salat.

-