Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Frisk bigoli-pasta "alla trapanese" med tomat-mandelpesto, ricotta og fennikelsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 fennikel med top
  • Alle blommerne
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 pose mandler
  • Halvdelen af bøftomaterne
  • 1-2 hvidløgsfed
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta
  • 1 bæger ricotta
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Fennikelsalat
  1. Pluk de grønne blade af fennikel, og snit dem groft. Flæk resten af fenniklen, og skær den i meget tynde skiver (gerne på et mandolinjern). Skær blommer i tynde skiver.

  1. Vend fennikel, fennikelblade, blommer og oliven sammen med lidt olivenolie og en lille smule eddike, og krydr med salt og peber.

Tomat-mandelpesto
  1. Rist mandler på en tør pande, til de er gyldne, og hak dem efterfølgende fint.

  1. Hak imens tomater fint, og dræn det værste vand fra i en sigte. Pil og pres eller riv hvidløg fint.

  1. Vend tomat, hvidløg og ristede mandler sammen, og smag til med salt og peber.

Bigoli
  1. Kom pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min.

  1. Hæld vandet fra pasta, og vend pasta med ricotta og derefter tomat-mandelpesto.

Servering

Vend den kogte pasta med ricottaen og derefter med tomatpestoen. Anret pastaretten og drys med rucola. Spis fennikelsalat til.

-