Frisk pasta i cremet palmekål serveret med hjertesalat og tomat
Ingredienser
- 1 bundt palmekål
- ½ løg
- 1 hvidløgsfed
- ½ citron
- ½ pakke frisk bigoli-pasta
- Alle tomaterne
- ½-1 hjertesalat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
I denne uge skal I spise de dejligste frilandstomater, som er kendt for deres meget intense smag, der gør dem fantastiske til al slags madlavning. Frilandstomater har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.
Sæt vand over til pasta og kål, og skyl alt frugt og grønt.
Snit palmekål groft, og kog den mør i letsaltet vand, 4-5 min. Gem lidt af kogevandet.
Hak løg og hvidløg fint. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg løg og hvidløg mørt, 2-3 min.
Blend løg, hvidløg og palmekål til en glat creme – justér evt. konsistensen med lidt af kogevandet. Smag cremen til med salt, peber og lidt citronsaft.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.
Vend pastaen sammen med cremen af palmekål.
Skær tomat i tern, og del salat i hele blade.
Anret pastaretten, og fordel tomat og salatblade henover.