Frisk pasta i cremet palmekål serveret med romaine-salat og tomat
Ingredienser
- 2 bundter palmekål (1p: 1 stk.)
- 1 løg
- 1 hvidløgsfed
- 1 citron (1p: ½ stk.)
- 1 pakke frisk bigoli-pasta (1p: ½ stk.)
- 1 tomat pr. person
- 1 romaine-salat (1p: ½-1 stk.)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta og kål, og skyl frugt og grønt.
Snit palmekål groft, og kog den mør i letsaltet vand uden låg, 4-5 min. Gem mindst 2 dl af kogevandet, og hæld kålen i en sigte.
Hak løg og hvidløg fint. Varm gryden fra kålen op med [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] olie, og steg løg og hvidløg mørt, 2-3 min.
Blend kålen med løg og hvidløg til en glat creme – justér evt. konsistensen med lidt af kogevandet. Smag cremen til med salt, peber og lidt citronsaft.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt salt, og kog den i 5-7 min. Dræn vandet fra.
Vend pastaen sammen med cremen af palmekål.
Skær tomat i tern, og del salat i hele blade – del evt. de største blade i mindre stykker.
Top pastaretten med tomat og salatblade.