Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Muslingepasta med ansjoser, hvidløg, fennikel, grønne bønner og sorte oliven

4 personer

Ingredienser

  • 1 bundt grønne bønner
  • 2 julesalater
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 roséløg
  • 1 bæger fennikel i skiver
  • 1 citron
  • 2-3 fed hvidløg
  • 2 bundter bredbladet persille
  • 2 dåser ansjoser i olivenolie
  • Alle cocktailtomaterne
  • 1 pose conchiglioni-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. smør
  • Evt. flydende honning
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta og grønne bønner (evt. i samme gryde). Skyl grøntsager, citron og persille.

Salat og dressing
  1. Nip enderne af de grønne bønner, og del bønnerne i 3 stykker. Blanchér bønnerne i gavmildt saltet vand i ca. 4 min. Køl dem let under den kolde hane, og afdryp dem godt, de må gerne have bid, men ikke være rå.

  1. Snit salaterne groft, og halvér olivenene. Pil roséløget, og skær det i slanke både.

  1. Anret salat, fennikel, bønner, oliven og løg i en skål. Riv lidt af citronskallen henover salaten, og halvér citronen.

  1. Rør en dressing af 3-4 spsk. olivenolie, 2-3 spsk. citronsaft, lidt salt, peber og evt. lidt flydende honning. Vend salaten med dressingen.

Muslingepasta med ansjoser
  1. Pil hvidløget, og mos eller pres det. Pluk persillen.

  1. Hak ansjoserne og persillen groft. Halvér tomaterne.

  1. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og steg tomater, hvidløg og ansjoser ved middel varme i 5-6 min., til tomaterne bliver helt bløde.

  1. Kog imens pastaen 'al dente' i saltet vand, 10 min. Afdryp pastaen, men gem kogevandet.

  1. Kom den kogte pasta på panden med tomater og ansjoser, og tilsæt 1½-2 dl af kogevandet. Lad vandet koge ind omkring pastaen i 2-3 min.

  1. Tilsæt evt. en klat smør til panden, og smag til med salt, citronsaft og godt med sort peber. Vend til sidst persillen i.

Servering

Anret den dampende varme friske pasta med ansjoser i dybe tallerkener, og nyd salaten til.

-