Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Frisk pasta med cherrytomater og svampe i flødesauce og sprød salat

1 personer

Ingredienser

  • ½ hjertesalat
  • 1 agurk
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • 1 løg
  • 1-2 hvidløgsfed
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta
  • 1 bæger fløde

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Grøn salat
  1. Skær salat i grove stykker, og skær agurk i små tern. Anret salat og agurk på et fad, dryp med 1-2 spsk. olivenolie og 1-2 tsk. eddike, og krydr med salt.

Pasta med cherrytomater og svampe i flødesauce
  1. Skær tomat i kvarte. Skær løg i tynde både, og skær hvidløg i tynde skiver.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg svampe ved høj varme i 2-3 min., til de har taget farve.

  1. Sænk varmen, tilsæt tomater, løg og hvidløg, og steg videre, til tomaterne begynder at blive møre, 3-4 min.

  1. Kom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra.

  1. Kom fløde på panden med svampe og tomater, kog op, og lad saucen simre i 1-2 min., til fløden tykner. Smag til med salt og peber.

Servering

Anret frisk pasta, og top med cherrytomater og svampe i flødesauce. Spis grøn salat til.

-