Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med fennikel og grøn bønnesalat

2 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af gulerødderne
  • 1 citron
  • 1 bundt brøndkarse
  • 1 pose grønne bønner
  • 1 fennikel
  • 1 grano de oro-løg
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke frisk bigoli-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Husk - til i morgen

Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre, 30-40 min. efter størrelse. Køl dem ned, og opbevar dem på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til grønne bønner og pasta, og skyl frugt og grønt.

Bønnesalat
  1. Skræl gulerødderne i tynde strimler med en tyndskræller. Halvér citronen, og snit evt. brøndkarsen groft.

  1. Damp de grønne bønner i en lille gryde med kogende, saltet vand i 2 min. Afdryp, og lad bønnerne dampe lidt af.

  1. Rør en dressing af 2-3 spsk. olivenolie og 2-3 tsk. citronsaft. Vend gulerødder og bønner med dressingen, og anret det på et fad. Top med brøndkarse.

Fennikel og pasta
  1. Flæk fenniklen, og skær den i meget tynde skiver, fx på et mandolinjern. Pil løget og hvidløgene, og skær begge i tynde skiver.

  1. Varm olie op på en pande, og sautér fennikel og løg ved middel varme, til fenniklen er mør, 5-6 min.

  1. Kom imens pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min.

  1. Tilsæt hvidløg til panden med fennikel, og steg videre i 1 min. under omrøring. Smag til med salt, godt med peber og citronsaft.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og vend den med fenniklen. Giv det gerne et ekstra skud peber, og servér bønnesalaten til.

-