Frisk pasta med mørt oksekød, peberfrugt og sprød kål
Ingredienser
- 1 citron
- ½ spidskål
- ½ pose gulerødder
- 1 rød peberfrugt
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
- 1 pakke oksetern sous vide
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.
Riv citronskallen ned i en stor skål, og pres også saften af citronen heri. Snit spidskålen fint, og vend den i skålen med citron. Krydr med olivenolie, havsalt og sort peber.
Skær gulerødder og peberfrugt i tern.
Kom pastaen i spilkogende vand, tilsæt havsalt, og kog den i 5-6 min. Afdryp, men gem en smule af kogevandet.
Varm imens olie op på en rummelig pande, og steg gulerødder og peberfrugt ved god varme i 3-4 min. Krydr med havsalt og sort peber, og tilsæt kødet (samt lagen, der er ved). Tilsæt 2-3 dl kogevand fra pastaen til panden, og kog det hele godt igennem i 2-3 min.
Vend pastaen med kød og grønt på panden inden servering.
Servér pastaretten toppet med spidskål og friskkværnet sort peber.