Frisk pasta med soltørret tomat-pesto, stegt japansk aubergine og padron-peber
Ingredienser
- 1 pose græskarkerner
- 1 bundt basilikum
- 2 hvidløgsfed
- 1 rød peberfrugt
- 2 japanske auberginer
- 2 padrón-pebre
- ½ grøn salat
- 1 glas tapenade af soltørret tomat
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller balsamicoeddike)
Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.
Rist græskarkerner gyldne i en tør pande, og hak dem groft.
Pluk basilikum, og snit den fint. Pres eller riv hvidløg fint. Skær peberfrugt i tynde strimler. Skær aubergine i tern a ca. 2x2 cm. Skær padrón-pebre i ca. 2 cm tykke skiver. Del salat i blade.
Rør tapenade med basilikum, halvdelen af hvidløget og [2p: ½-1 dl | 4p: 1-1½ dl] olivenolie. Smag til med salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den har taget lidt farve, 2-3 min.
Tilsæt aubergine og padrón-peber, og steg 6-7 min. ved lavere varme, til auberginen er mør.
Tilsæt resten af hvidløget, og vend rundt 1 min. Smag til med salt og sort peber.
Kom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra.
Rør olivenolie [2p: 3 tsk. | 4p: 2 spsk] og eddike [2p: 1½ tsk | 4p. 3 tsk] sammen i en skål. Vend salat og græskarkerner sammen med vinaigretten.
Anret pasta, og vend sammen med tomat-pestoen. Top med stegt grønt, og servér salaten til.