Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Frisk pasta med soltørret tomat-pesto, stegt japansk aubergine og padron-peber

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose græskarkerner
  • 2 bundter basilikum
  • 3 hvidløgsfed
  • 2 røde peberfrugter
  • 3 japanske auberginer
  • 4 padrón-pebre
  • ½ grøn salat
  • 2 glas tapenade af soltørret tomat
  • 2 pakker frisk bigoli-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller balsamicoeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Klargøring af ingredienser
  1. Rist græskarkerner gyldne i en tør pande, og hak dem groft.

  1. Pluk basilikum, og snit den fint. Pres eller riv hvidløg fint. Skær peberfrugt i tynde strimler. Skær aubergine i tern a ca. 2x2 cm. Skær padrón-pebre i ca. 2 cm tykke skiver. Del salat i blade.

Pesto
  1. Rør tapenade med basilikum, halvdelen af hvidløget og [2p: ½-1 dl | 4p: 1-1½ dl] olivenolie. Smag til med salt.

Stegt grønt
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg peberfrugt ved høj varme, til den har taget lidt farve, 2-3 min.

  1. Tilsæt aubergine og padrón-peber, og steg 6-7 min. ved lavere varme, til auberginen er mør.

  1. Tilsæt resten af hvidløget, og vend rundt 1 min. Smag til med salt og sort peber.

Pasta
  1. Kom imens pasta i spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i 5-7 min. Hæld vandet fra.

Salat
  1. Rør olivenolie [2p: 3 tsk. | 4p: 2 spsk] og eddike [2p: 1½ tsk | 4p. 3 tsk] sammen i en skål. Vend salat og græskarkerner sammen med vinaigretten.

Servering

Anret pasta, og vend sammen med tomat-pestoen. Top med stegt grønt, og servér salaten til.

-