Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Frisk pasta med squashcreme, ramsløg og pæresalat

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser solsikkekerner
  • 1 løg
  • 2 squash
  • 1 bundt ramsløg
  • 2 anjou-pærer
  • 2 bundter rucola-salat
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Husk - til i morgen

Kog rødbederne i rigeligt vand, til de er møre - 20-40 min. efter størrelse. Opbevar dem på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til spaghetti, og skyl frugt og grønt.

Stegt grønt til squashcreme
  1. Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande, og kom dem i en lille skål.

  1. Pil løget, og hak det groft.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løget gyldent i 3-4 min.

  1. Skær imens squashene i tern, og snit ramsløget fint. Kom ramsløget i en lille skål til servering.

  1. Tilsæt squash til panden med løg, og steg videre, til squashen er mør, 3-4 min.

Pæresalat
  1. Skær pærerne i tynde både, og vend dem med halvdelen af rucolaen og halvdelen af solsikkekernerne. Smag til med 2 spsk. olivenolie, 2 tsk. eddike og lidt salt.

Frisk spaghetti og squashcreme
  1. Kom pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den 'al dente' i 2-3 min.

  1. Tilsæt ca. 2 dl vand til panden med squash, og kog det op. Lad det simre, til væsken er kogt lidt ind, 2-3 min.

  1. Blend grøntsagerne fra panden til en glat creme. Smag til med salt, godt med sort peber og en lille smule eddike.

  1. Afdryp pastaen, og vend den sammen med squashcremen.

Servering

Anret den friske pasta med squashcreme i dybe tallerkener. Drys med ramsløg, resten af solsikkekernerne og rucolaen, og servér pæresalaten til.

Idékassen