Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med squashcreme, kapers og tomatsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • 1 løg
  • 2 hvidløgsfed
  • Alle frilandstomaterne
  • ½-1 bundt mynte
  • 1 grøn citron
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 1 pakke lys garganelli-pasta
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx balsamico- eller æbleeddike)
Køkkentips

Vores kapers er håndplukkede af sanker Carlos Sánchez ved Benamaurel nord for Sierra Nevada. Derefter er de saltet, og de smager simpelthen så skønt. Skyl dem, eller læg dem i lidt koldt vand inden brug for at trække en smule af saltet ud. Jeg synes, at et par minutter er nok, men smag på dem, og se, hvad du synes. Evt. overskydende kapers kan du fint tilsætte til tomatsalaten.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl kapers samt al frugt og grønt.

  1. Riv squashen groft. Pil løg og hvidløg, og snit løget fint. Skær hvidløget i tynde skiver. Skær tomaterne i grove tern. Pluk mynten, og snit den groft. Halvér citronen.

  1. Skyl kapersene grundigt, eller læg dem i koldt vand (se køkkentip).

Tomatsalat og pasta
  1. Vend tomater og mynte sammen med 1-2 spsk. olivenolie og 1-2 tsk. eddike i en skål. Krydr med lidt salt.

  1. Kom pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, 3-4 min.

Squashcreme
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og sautér løg og hvidløg 2-3 min. Tilsæt squash, og steg videre 2-3 min., til squashen er mør.

  1. Tilsæt de skyllede kapers, vend rundt 1 min., og smag til med citronsaft, salt og godt med sort peber.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og vend den sammen med squashcremen. Riv hærvejsosten henover, og servér tomatsalaten til.

-