Frisk pasta med tomat, rosmarin og frisk hvidløg, sprød salat med mukimame
Ingredienser
- ½ frisk hvidløg med top
- 1 kvist rosmarin
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- ½ pose mukimamebønner
- ½ agurk
- ½ citron
- 1 bundt purløg
- 1 pakke frisk bigoli-pasta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vær opmærksom på at skære nok af rodenden, når du klargør glaskålen – den kan være lidt træet.
Sæt vand over til pasta og mukimamebønner, og skyl alt frugt og grønt.
Snit hvidløg meget fint. Træk nålene af rosmarin, og hak dem let.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér hvidløget i 1 min. Tilsæt rosmarin og skåret grønt fra bægeret, og kog forsigtigt op. Lad saucen simre i 10 min. under låg. Smag til med salt og peber.
Kom mukimamebønnerne i en gryde med rigeligt, kogende saltet vand – du skal efterfølgende bruge vandet til pasta, så gryden skal være af passende størrelse. Kog bønnerne 1-2 min. Tag dem op med en hulske, kom dem i en sigte, skyl let med koldt vand, og lad dem dryppe godt af.
Skær agurk i tern a 1 cm. Halvér citron, og snit purløg. Vend agurk med mukimamebønner, purløg, olie [1p: 1 tsk. | 2p: ½ spsk.] og 1-2 spsk. citronsaft i en skål. Smag til med salt og peber og evt. mere citronsaft.
Kog pastaen al dente i en gryde kogende, saltet vand, 5-7 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.
Vend tomatsaucen sammen med pastaen. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, så retten virker saftig.
Anret pastaen i en dyb tallerken, og spis salaten ved siden af.