Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frisk pasta med tomatsauce, timian, hvidløg og blandet salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 frisk hvidløg
  • 5-6 stilke timian
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
  • Alle gulerødderne
  • 1 hjertesalat
  • 1 pakke lys garganelli-pasta

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Tomatsauce
  1. Skær den grønne del af hvidløget. Gem det nederste hvide af hvidløget til dag 2 og 3, og brug den grønne del i dag. Snit den grønne del af hvidløget meget fint. Træk bladene af timianen, og hak dem let.

  1. Varm en gryde op, tilsæt ½ tsk. olie, og sautér hvidløget i 2 min. Tilsæt timian samt skåret grønt fra bægeret, og kog forsigtigt op. Lad saucen simre i 10 min. under låg. Smag til med salt og peber.

Salat
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i tynde skiver. Bryd salat groft. Bland gulerødder og salat sammen i en skål, dryp med 1 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike, krydr med salt og peber, og vend godt rundt.

Pasta
  1. Kog pastaen al dente i en gryde kogende, saltet vand, 3-4 min. Gem lidt af kogevandet, og hæld resten af vandet fra.

  1. Vend tomatsaucen sammen med pastaen. Spæd evt. til med lidt af kogevandet, så retten virker saftig.

Servering

Anret pastaen i en dyb tallerken, og nyd med salaten ved siden af.

-