Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Frisk pasta og tomatsauce med champignon, hærvejsost og salat

2 personer

Ingredienser

  • 1 løg
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bakke brune champignoner
  • 1 stængel bladselleri
  • 2 tomater
  • ½-1 frisk oregano
  • ½ romaine-salat
  • 1 pakke garganelli-pasta
  • 1 stykke hærvejsost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alle grøntsagerne og oreganoen.

Pastasauce
  1. Pil løg og hvidløg, og hak begge fint. Skær champignonerne i tynde skiver. Skær bladsellerien i små tern. Skær tomaterne i tern. Pluk oreganoen.

  1. Varm en gryde op, tilsæt 1 tsk. olie, og sautér løg, hvidløg, bladselleri og champignoner i 3-4 min.

  1. Tilsæt tomater og 2-3 spsk. vand, og lad saucen simre i 5 min. under låg.

  1. Hak imens oreganoen let, og kom den i saucen. Smag grundigt til med salt og peber, og justér evt med mere vand – saucen skal ikke være for tyk.

Salat
  1. Snit salaten, og kom den i en salatskål. Dryp med 2 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike, krydr med salt og peber, og vend salaten rundt.

Pasta
  1. Kog pastaen al dente i kogende, saltet vand, 3-4 min. Hæld vandet fra.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med saucen. Riv osten henover, og nyd salaten ved siden af.

Idékassen
-