Frisk spaghetti med ricotta, squash og pesto
Opskrift
Ingredienser
-
1 æble (i små tern)
-
½ citron (halveret)
-
½ babosa-løg (hakket fint)
-
1 pakke frisk fuldkornsspaghetti
-
1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og solsikkekerner)
-
1 bæger ricotta
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du gerne vil have lidt hvidløg i din pesto, kan du nøjes med at tilsætte 1 fed hvidløg til panden med løg, og så gemme 1 fed til at blende i pestoen. For mig er rå hvidløg lidt en humør-ting – nogle gange synes jeg, at det er skønt, og andre gange ønsker jeg det hen, hvor peberet gror. Til opskriften i dag kan det dog hjælpe til med at skære igennem fedmen i squash-saucen.
HUSK
Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra kidneybønnerne, kom dem i en gryde med rigeligt vand, og kog dem møre, 35-45 min. Tilsæt salt, og opbevar dem på køl i kogevandet til dag 4.
1. Sæt vand over til spaghetti, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne, æblet og citronen som angivet i ingredienslisten.
3. Vend agurke- og æbleternene sammen i en skål, og smag til med lidt olivenolie, salt og saften af ca. ½ citron.
4. Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og sautér løg og hvidløg (se køkkennote), til løget er klart i farven, 3-4 min.
5. Kom squash på panden, og sautér videre, til squashen er mør, 3-4 min.
6. Kom pasta i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den, til den er 'al dente', 2-3 min. Adryp, men gem lidt kogevand til saucen.
7. Tilsæt 1 dl olivenolie til bægeret med gør det selv-pesto, og blend til en grov pesto. Smag til med salt.
8. Kom ricottaen og ca. ½ dl kogevand på panden med squash, vend det hele godt rundt, og lad det koge sammen til en sauce, 2-3 min. Smag til med citronsaft, salt og sort peber.
Servering
Fordel squash-saucen i dybe tallerkener, top med frisk spaghetti, og dryp det hele med pesto. Servér æblesalaten ved siden af.