Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Friske forårsruller med avocado, svampe, mukimamebønner og tamari-sojasauce

2 personer

Ingredienser

  • Resten af gulerødderne
  • 1 avocado
  • 1 mini-agurk
  • ½-1 bundt mynte
  • 1 rød chili
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • 1 bakke brune champignoner i skiver
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 brev ristet sesam
  • 1 brev tamari-sojasauce
  • 3 pakker rispapir

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • Salt
Køkkentips

I dag skal du lave friske vietnamesiske forårsruller med rispapir. Sådan gør du:

Fyld et fad med vand – brug fx et tærtefad. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sek., til det er vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten – nu skulle papiret gerne være så gennemvædet, at det kan rulles sammen. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen.

Inden du går igang

Skyl al grønt.

Klargøring af grønt
  1. Skræl og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Fjern skræl og sten på avocado, og skær avocadokødet i skiver. Skær agurk i tynde tændstikker. Snit mynte groft, og skær chili i tynde ringe. Kom det hele på et fad til servering.

Svampe og mukimamebønner
  1. Skær shiitake-svampe i kvarte.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg shiitake-svampe, champignoner og mukimamebønner i 6-8 min., til svampene er helt bløde. Tilsæt sesamfrø, og smag til med salt.

  1. Kom tamari-soja i en skål, og fyld et fad eller en dyb tallerken med vand til rispapiret.

Servering

Sæt det hele på bordet (se køkkentip). Fyld rispapir med frisk grønt, mynte og svampe, og rul sammen. Dyp rullerne i tamari-soja, og spis med fingrene.

-