Friske forårsruller med jordnøddesauce, pak choy og sprødt grønt
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- Halvdelen af gulerødderne
- 1 mango
- 1 rødløg
- 1 agurk
- 4-5 stilke mynte
- 1 lime
- 1 pak choy
- 1 pose jordnøddesmør
- 2 pakker rispapir
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
- Sukker
- Evt. soja
I dag skal du lave friske vietnamesiske forårsruller med rispapir. Se tip og tegning på side 2 i dette opskriftsark.
Kog rødbeder i rigeligt vand, til de er møre, 20-40 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og køl dem ned. Opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2.
Sæt vand over til ris og rispapir, og skyl ris grundigt. Skyl også frugt og grønt.
Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i 20-22 min. Hæld overskydende vand fra.
Skræl og skær gulerødder i tynde tændstikker (eller riv dem groft). Fjern skræl og sten fra mango, og skær mango i skiver. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Skær agurk i tynde tændstikker, og snit mynte groft. Skær lime i både. Kom det hele på et fad til fyld.
Snit pak choy groft.
Varm olie op på en pande, og steg pak choy ved høj varme, til den er let brunet og sprødmør, 2-3 min. Krydr med peber undervejs, og smag til sidst til med salt eller evt. soja, hvis du har.
Rør jordnøddesmør med 3-4 spsk. vand og 2-3 tsk. eddike. Justér evt. konsistensen med lidt mere vand – saucen skal være tyndtflydende.
Smag ris til med 3-4 tsk. eddike, 1-2 tsk. sukker og evt. lidt mere salt inden spisetid.
Sæt det hele på bordet (se køkkentip). Fyld rispapir med frisk grønt, jordnøddesauce, pak choy, limesaft og evt. ris, og rul sammen. Spis overskydende fyld til ved siden af.