Friske forårsruller med peanutbuttersauce
Ingredienser
- 2 lime
- 1 pose jordnøddesmør
- 1 grøn peberfrugt
- 1 bundt forårsløg
- 1 spidskål
- 1 snackagurk
- 1 pakke tæmpeh-tern
- ½-1 brev bangkok-krydderi
- 1 pose mukimamebønner
- 1 pakke rispapir
- 1 pose peanuts
Tjek at du selv har
- Olie (fx rapsolie)
- Salt
- Soja
I dag skal du lave friske forårsruller med rispapir. Sådan gør du: Fyld et fad med lunkent vand – fx kan du blande 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand fra en elkedel. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sek., til det er vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten – nu skulle papiret gerne være så gennemvædet, at det kan rulles sammen. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen.
Sæt borlottibønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.
Skyl frugt og grønt.
Halvér den ene limefrugt. Rør jordnøddesmør med saften af 1 lime, 1 spsk. vand og 3 spsk. soja.
Skær peberfrugt i tynde strimler, og snit forårsløg fint. Snit spidskål fint (evt. på et mandolinjern), og skær den anden limefrugt i både. Skær agurk i tændstiktynde stave. Kom det hele på et fad til servering.
Varm olie op i en wok eller på en rummelig pande, og steg tæmpeh ved middel varme i 3-4 min.
Tilsæt ½ brev bangkok-krydderi og mukimamebønner, og lad det stege sammen i 1-2 min. Smag evt. til med mere bangkok-krydderi.
Sæt det hele på bordet. Fyld rispapir med tæmpeh, frisk grønt, peanutbuttersauce, peanuts og limesaft, og rul sammen (se køkkentip). Spis evt. overskydende fyld ved siden af.