Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Friske forårsruller med peanutsauce, pak choy, gulerødder og nudelsalat

Friske forårsruller med peanutsauce, pak choy, gulerødder og nudelsalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • Halvdelen af gulerødderne (i tændstiktynde stave – fx på et mandolinjern)
  • ½ bundt rød kinaradise (i tændstiktynde stave eller skiver – fx på et mandolinjern)
  • ½-1 frisk hvidløg (snittet fint, grøn og hvid del adskilt)
  • ½-1 bundt koriander (hakket groft)
  • ½-1 brev peanutbutter
  • 1 brev tamari
  • ½ pakke shirataki-fettuccine
  • 1 pose jordnødder
  • ½ pak choy (snittet groft)
  • 1 pakke rispapir

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • eddike (fx riseddike eller æbleeddike)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave en frisk, let og superhurtig ret – vietnamesiske forårsruller. Det er heldigvis ganske nemt!

Fyld et fad eller en skål (jeg plejer at bruge et tærtefad) med lunkent vand – du kan fx blande 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand fra en elkedel. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sekunder, til det er helt vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten. Nu skulle papiret gerne være blevet gennemvædet og blødt. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Nyd at spise dem med fingrene!


HUSK
Til i morgen: Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

1. Sæt vand over til nudler og rispapir, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret gulerødderne, radiserne, den hvide del af det friske hvidløg og korianderen i separate bunker på et stort fad.

3. Rør en peanutsauce af peanutbutteren, halvdelen af tamarien, 1-2 spsk. olie, 1 spsk. eddike og 1-2 spsk. vand. Juster evt. konsistensen med mere vand – saucen skal være flydende.

4. Kom nudlerne i en sigte, og skyl dem i koldt vand. Kom derefter nudlerne i en skål, og dæk med kogende vand. Lad dem trække et par minutter, og afdryp.

5. Rist imens jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne. Hak jordnødderne, krydr med salt, og kom dem i en skål.

6. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg pak choy ved høj varme i 2-3 min., til den tager lidt farve. Krydr med salt.

7. Vend nudlerne sammen med resten af tamarien, den stegte pak choy og den grønne del af det friske hvidløg.

Servering
Sæt rispapir, et fad med lunkent vand, fadet med grøntsager, jordnødder, peanutsauce og nudelsalat på bordet. Fyld rispapiret med grøntsager, dryp med sauce, og rul sammen (se køkkennote). Spis nudelsalaten til.

-