Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Friske forårsruller med peanutsauce, pak choy, gulerødder og nudelsalat

Friske forårsruller med peanutsauce, pak choy, gulerødder og nudelsalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose gulerødder (i tændstiktynde stave – fx på et mandolinjern)
  • ½ bundt rød kinaradise (i tændstiktynde stave eller skiver – fx på et mandolinjern)
  • 1 frisk hvidløg (snittet fint, grøn og hvid del adskilt)
  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 brev peanutbutter
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke shirataki-fettuccine
  • 1 pose jordnødder
  • 1 pak choy (snittet groft)
  • 2 pakker rispapir

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • eddike (fx riseddike eller æbleeddike)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: I dag skal du lave en frisk, let og superhurtig ret – vietnamesiske forårsruller. Det er heldigvis ganske nemt!

Fyld et fad eller en skål (jeg plejer at bruge et tærtefad) med lunkent vand – du kan fx blande 4 dl koldt vand med 2 dl kogende vand fra en elkedel. Dyp 1 stykke rispapir ad gangen i vandet i 3-4 sekunder, til det er helt vådt, men stadig stift. Læg det på din tallerken, og læg lidt af fyldet i en stribe på midten. Nu skulle papiret gerne være blevet gennemvædet og blødt. Fold siderne ind over fyldet, og rul så sammen. Nyd at spise dem med fingrene!


HUSK
Til i morgen: Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 2.

1. Sæt vand over til nudler og rispapir, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret gulerødderne, radiserne, den hvide del af det friske hvidløg og korianderen i separate bunker på et stort fad.

3. Rør en peanutsauce af peanutbutteren, halvdelen af tamarien, 3 spsk. olie, 2-3 spsk. eddike og 3-4 spsk. vand. Juster evt. konsistensen med mere vand – saucen skal være flydende.

4. Kom nudlerne i en sigte, og skyl dem i koldt vand. Kom derefter nudlerne i en skål, og dæk med kogende vand. Lad dem trække et par minutter, og afdryp.

5. Rist imens jordnødderne på en tør pande, til de er gyldne. Hak jordnødderne, krydr med salt, og kom dem i en skål til servering.

6. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg pak choy ved høj varme i 2-3 min., til den tager lidt farve. Krydr med salt.

7. Vend nudlerne sammen med resten af tamarien, den stegte pak choy og den grønne del af det friske hvidløg.

Servering
Sæt rispapir, et fad med lunkent vand, fadet med grøntsager, jordnødder, peanutsauce og nudelsalat på bordet. Fyld rispapiret med grøntsager, dryp med sauce, og rul sammen (se køkkennote). Spis nudelsalaten til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her