Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med nye kartofler, agurk i ristet sesam og brøndkarse

Fiskefrikadeller med nye kartofler, agurk i ristet sesam og brøndkarse

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler (evt. skuret)
  • 1 pose brøndkarse (klargjort – se køkkennote)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 broccoli (i mindre buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pakke fiskefars
  • 1 citron (revet skal og saft)
  • 1 pose sesamfrø

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du må endelig huske at spise broccolistokken, den smager vidunderligt – faktisk bedre end blomsten, synes jeg. Skræl den blot, og tilbered 'marven', som var det grønne asparges; nænsomt og med kærlighed.

Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, fx i en elkedel.

2. Kog kartoflerne i 10-12 min. i en gryde med gavmildt saltet vand, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min. 

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom brøndkarse og agurketern i en skål, og knug med revet skal og saft af ½-1 citron (efter smag). Dryp med olivenolie, og krydr med havsalt og sort peber.

5. Kom broccolibuketter og -stok i en gryde med lidt letsaltet vand, og damp broccolien under låg, til den er sprødmør, 4-5 min.

6. Varm en pande op, og rist sesamfrøene gyldne. Tag dem af panden, og kom dem i en skål.

7. Varm panden op igen, og kom lidt olivenolie på. Form fine fiskefrikadeller af farsen, og steg dem gyldne på den varme pande, 2-3 min. på hver side, så de stadig er saftige.

8. Drys agurketern og brøndkarse med sesamfrø, og krydr med havsalt, sort peber og evt. lidt mere citron.

Servering
Nyd de saftige fiskefrikadeller med frisk agurkesalat med ristet sesam, dampet broccoli og nye kartofler.

-