Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med nye kartofler, agurk i ristet sesam og brøndkarse

Fiskefrikadeller med nye kartofler, agurk i ristet sesam og brøndkarse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye udenlandske kartofler (evt. skuret)
  • 1 pose brøndkarse (klargjort – se køkkennote)
  • 1 agurk (i tern)
  • 1 broccoli (i mindre buketter, stokken skrællet og i tern)
  • 1 pakke fiskefars
  • 1 citron (revet skal og saft)
  • 1 pose sesamfrø

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Du må endelig huske at spise broccolistokken, den smager vidunderligt – faktisk bedre end blomsten, synes jeg. Skræl den blot, og tilbered 'marven', som var det grønne asparges; nænsomt og med kærlighed.

Når du skal plukke brøndkarsen, så skal du blot gøre det groft. Du behøver ikke at gå den efter med en tættekam og kassere stilkene – tværtimod! Stilkene kan sagtens spises, og de er både sprøde og lækre, men du kan med fordel plukke den lidt fra hinanden.

1. Sæt vand over til kartofler og broccoli, fx i en elkedel.

2. Kog kartoflerne i 8-10 min. i en gryde med gavmildt saltet vand, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min. 

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom brøndkarse og agurketern i en skål, og knug med revet skal og saft af ½-1 citron (efter smag). Dryp med olivenolie, og krydr med havsalt og sort peber.

5. Kom broccolibuketter og -stok i en gryde med lidt letsaltet vand, og damp broccolien under låg, til den er sprødmør, 4-5 min.

6. Varm en pande op, og rist sesamfrøene gyldne. Tag dem af panden, og kom dem i en skål.

7. Varm panden op igen, og kom lidt olivenolie på. Form fine fiskefrikadeller af farsen, og steg dem gyldne på den varme pande, 2-3 min. på hver side, så de stadig er saftige.

Servering
Nyd de saftige fiskefrikadeller med frisk agurkesalat med ristet sesam, dampet broccoli og nye kartofler.

-