Frittata med porre og bacon og salat med cherrytomater og relish
Opskrift
Ingredienser
-
Alle de løse kartofler (i tern)
-
1 porre (i ringe)
-
4 æg
-
1 pakke bacon i skiver
-
1 rød hjertesalat (i både)
-
1 bakke cherrytomater på gren (i halve)
-
1 brev tomatrelish
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Hvis du ikke har en pande, der kan gå i ovnen, kan du færdiggøre retten på komfuret. Sænk i så fald varmen til laveste blus, læg låg over panden, og lad frittataen tilberede færdig i ca. 10 min. Alternativt kan du komme æggemassen i et ovnfast fad og bage frittataen færdig i ovnen.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Porre, hjertesalat, cherrytomater Håndfuld 3: Æg, bacon Håndfuld 4: Kartofler Fedt: Olivenolie Smagsgivere: Salt, peber, eddike, tomatrelish, hvidløg |
1. Tænd ovnen på 225 °C, og find en pande frem med et låg og et håndtag, der kan tåle at komme i ovnen (se køkkennoten).
2. Skyl kartoflerne, og skær dem i tern. Kom kartoffelternene i en gryde, overhæld med kogende, saltet vand, og kog i 6-7 min. Afdryp herefter.
3. Skyl porren, og skær den i ringe. Varm en pande op, tilsæt 1-2 spsk. olivenolie, og steg porren i 3-4 min.
4. Pisk imens æggene sammen med ¼ dl vand og lidt salt og peber.
5. Kom de kogte kartoffeltern på panden med porre, og hæld æggemassen over. Ryst panden, så massen fordeler sig. Læg låg på panden, sæt den i ovnen, og bag æggekagen i ca. 20 min, til den er gylden, fast og gennembagt.
6. Skær baconen i tern.
7. Varm en pande op, og steg baconternene sprøde og gyldne. Tag baconternene af panden, og læg dem på en tallerken indtil servering.
8. Skyl og klargør imens hjertesalat og cherrytomater som angivet i ingredienslisten. Kom hjertesalaten på et fad.
9. Vend cherrytomaterne med tomatrelish, hvidløg, ½-1 spsk. olivenolie, et par dråber eddike og salt, og kom dem hen over hjertesalaten.
Servering
Servér frittataen toppet med sprødstegt bacon, og spis hjertesalat med cherrytomater og relish til.