Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Squash-frittata med ramsløg og perlebygsalat med agurk og mynte

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose perlebyg
  • 1 mini-agurk
  • ½ bundt radiser
  • ½-1 bundt mynte
  • 1 squash
  • 1 bakke æg
  • 1 bundt ramsløg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
Inden du går igang

Sæt vand over til perlebyg, og skyl perlebyggen samt al grønt.

Perlebygsalat med agurk og mynte
  1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-35 min. Tilsæt salt, og lad den trække i 5-10 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Skær imens agurken i mundrette chunks. Kom den i en si, og drys den med lidt salt. Lad den trække i et par minutter.

  1. Skær radiserne i skiver, og pluk mynten groft. Knug agurken let, så den smider lidt væde. Vend agurken med en smule sukker, peber og ½-1 spsk. eddike.

  1. Vend forsigtigt perlebyggen med agurk, radiser og mynte, og smag til med olivenolie, salt og evt. et par dråber eddike.

Squash-frittata med ramsløg
  1. Skær squashen i skiver a 1 cm. Varm lidt olie op på en pande, og steg squashen i 4-6 min., til den er gylden og mør. Krydr med salt.

  1. Pisk imens æggene med lidt salt og peber.

  1. Hæld æggeblandingen over squashen på panden, og lad frittataen stege ved middel varme (gerne med låg på) i 6-8 min., til den er næsten færdigtilberedt.

  1. Vend frittataen, og steg den gylden på den anden side i 2-5 min. Anret frittataen på et fad, og top med ramsløg (riv dem evt. i grove stykker henover).

Servering

Skær frittataen i trekanter, og nyd perlebygsalaten til.

-