Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Frittata med spinat, pebersalsa og bacon

Frittata med spinat, pebersalsa og bacon

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 stykke røget bacon
  • 1 peberfrugt (i små tern)
  • 1 rødløg (finthakket)
  • ½-1 chili (finthakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 squash (i tern)
  • ½ fennikel (i tynde skiver)
  • 1 portion kogte kartofler (kogt dag 1 – i skiver)
  • 1 pose spinat (evt. groft hakket)
  • 2 æg

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du ikke har en pande, der kan tåle at komme i ovnen, kan du tilberede frittataen færdig i et ovnfast fad.

1. Tænd ovnen på 200 grader. 

2. Skær baconen i tern, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag det i ovnen, til det er godt sprødt, ca. 15 minutter.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Skær de kogte kartofler fra dag 1 i skiver.

4. Vend peberfrugt med rødløg, chili og 1 fed hvidløg, og smag til med salt, peber og 1 tsk. eddike. 

5. Varm 1 tsk. olivenolie op på en pande, som kan tåle at komme i ovnen. Steg squash, fennikel og 1 fed hvidløg i et par minutter. Tilsæt kartoffelskiver og spinat, og steg, til spinaten falder lidt sammen, 1-2 minutter.

6. Pisk imens æggene sammen, og krydr med salt og peber. Hæld æggemassen på panden, og vend rundt, så fyldet fordeler sig. Stil panden i ovnen, og steg frittataen, til æggemassen er fast og gylden.

Servering
Top frittataen med peberfrugtsalsa og bacon, og nyd.  



-