Æggekage med sprødstegt bacon, kartoffel, palmekål og cherrytomater
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke bacon i skiver
-
4 æg
-
1 bakke cherrytomater på gren (i halve)
-
½ lime
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mælk
Sådan gør du
Køkkennoter: Har du ikke en pande, der kan gå i ovnen, kan du bage æggekagen færdig i et ovnfast fad. Kom i så fald de stegte grøntsager i fadet, før du hælder æggemassen over.
Hvis du synes, det er lettere at stege bacon i ovnen, kan du fordele baconen på en bageplade med bagepapir og stege den i ovnen i 12-15 min. ved 200 °C.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1 + 2: Palmekål, løg, cherrytomater Håndfuld 3: Bacon, æg Håndfuld 4: Bagekartoffel Fedt: Olivenolie Mælkeprodukt: Evt. mælk Smagsgivere: Salt, peber, hvidløg, lime |
1. Tænd ovnen på 225 °C, og find en pande frem med et låg og et håndtag, der kan tåle at komme i ovnen (se køkkennote).
2. Skyl og klargør palmekål, hvidløg, bagekartoffel og løg som angivet i ingredienslisten.
3. Skær baconen i tern.
4. Steg baconternene sprøde og gyldne på en pande, 4-5 min. Tag baconen af panden, men lad fedtet blive på panden.
5. Lynsteg palmekål og hvidløg i baconfedtet på den varme pande, 2-3 min. – tilsæt evt. ½ spsk. olivenolie, hvis der mangler fedtstof på panden. Krydr med salt og peber. Kom palmekålen i en skål.
6. Varm panden op igen, tilsæt 1 spsk. olivenolie, og steg kartoffel og løg i 5-6 min.
7. Pisk imens æggene sammen med ¼ dl mælk eller vand samt lidt salt og peber.
8. Hæld æggemassen over løg og kartofler, og ryst panden, så massen fordeler sig. Læg låg på panden, sæt den i ovnen, og bag æggekagen i ca. 20 min, til den er gylden, fast og gennembagt.
9. Skyl cherrytomaterne, skær dem i halve, og vend dem med den stegte palmekål. Smag til med limesaft og salt.
Servering
Servér æggekagen toppet med palmekål, cherrytomater og sprødstegt bacon.