Sæt vand over til belugalinser, og skyl linserne, grøntsagerne, æblet og karsen.
Kom linserne i kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand, og kog dem i 20-25 min. Dræn vandet fra, og smag til med salt.
Skær æblet i små tern, og klip karsen. Vend æbleternene med halvdelen af karsen, og krydr æblesalsaen med eddike, salt og peber.
Kom pulled pork i en gryde, og varm det forsigtigt op, 8-10 min.
Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Del salaterne i grove både, og skær agurken i små tern.
Afkøl belugalinserne lidt. Vend gulerodsstrimler og agurketern med belugalinser, dryp med 3 tsk. olivenolie, og smag til med salt, peber og lidt eddike.
Træk kødet fra hinanden med to gafler.
Anret sprød salat i dybe tallerkener. Fordel linsesalat henover, og top med pulled pork. Tegn striber af yoghurt henover, og drys med æblesalsa og resterende karse.