Fyldig salat med pulled pork, æblesalsa, karse og yoghurt
Ingredienser
- 2 poser belugalinser
- 1 æble
- 1 bakke karse
- 1 pakke mexicansk-inspireret pulled pork
- Resten af gulerødderne
- 2 romaine-salater
- 1 agurk
- 2 bægre yoghurt naturel 0,4 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til belugalinser, og skyl linserne, grøntsagerne, æblet og karsen.
Kom linserne i kogende, usaltet vand, 1 del linser til 2½ dele vand, og kog dem i 20-25 min. Dræn vandet fra, og smag til med salt.
Skær æblet i små tern, og klip karsen. Vend æbleternene med halvdelen af karsen, og krydr æblesalsaen med eddike, salt og peber.
Kom pulled pork i en gryde, og varm det forsigtigt op, 8-10 min.
Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler. Del salaterne i grove både, og skær agurken i små tern.
Afkøl belugalinserne lidt. Vend gulerodsstrimler og agurketern med belugalinser, dryp med 4 tsk. olivenolie, og smag til med salt, peber og lidt eddike.
Træk kødet fra hinanden med to gafler.
Anret sprød salat i dybe tallerkener. Fordel linsesalat henover, og top med pulled pork. Tegn striber af yoghurt henover, og drys med æblesalsa og resterende karse.