Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldig sandwich med aubergine, spejlæg og stegte søde kartofler

4 personer

Ingredienser

  • 2 graffiti-auberginer
  • ½ pose gulerødder
  • 2 bundter rucola
  • 1 rulle hummus
  • 4 baguetter
  • 1½-2 breve bali-krydderiblanding
  • 1 bæger søde kartofler i tern
  • 1 bakke æg

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 180 °C varmluft, eller find en brødrister frem. Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt og hummus
  1. Skær aubergine i ca. 1 cm tykke skiver, og riv gulerødder groft. Kom gulerødder og rucola i skåle til servering.

  1. Kom hummus i en skål, og rør den med en god skefuld olivenolie.

Baguette
  1. Dup brødet med lidt vand, og bag det i ovnen i ca. 10 min. Alternativt kan du lune det på en brødrister.

Aubergine og søde kartofler
  1. Varm olie op på en pande, og steg aubergine i 1-2 min. på hver side. Krydr med bali-krydderi og lidt salt, og læg på en tallerken til servering.

  1. Varm imens lidt olie op på en anden pande, og steg søde kartofler fra bægeret, til de gyldne og møre, 7-8 min. Krydr med lidt salt.

Spejlæg
  1. Tør panden fra aubergine af. Varm lidt ny olie op på panden, og spejl æggene, til hviden er fast, 3-4 min. Krydr med salt og sort peber. Vend evt. æggene, hvis du ønsker en fast blomme.

Servering

Skær brødet på langs, og smør med et godt lag hummus. Fyld med stegt aubergine, gulerødder, rucola og spejlæg, og spis stegte søde kartofler til ved siden af.

-