Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldig thai-salat med oksesteak, lime, koriander og sprøde grøntsager

1 personer

Ingredienser

  • ½ glaskål
  • 1 snackagurk
  • 1 othello-bøftomat
  • 1 rødløg
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ lime
  • ½-1 brev grøn karrypasta
  • 1 pose jordnødder
  • 1 steak af okseinderlår
  • 1 bundt koriander

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. fiskesauce
Køkkentips

Glaskål er en undervurderet grøntsag. Den er super sprød og har en dejlig mild kålsmag. Den er let at klargøre, den skal bare skrælles, og så kan den skæres ud i strimler, tern, skiver, trekanter eller lige hvad det skulle være.

Bemærk dog, at rod-enden har mange ufordøjelige fibre, som man bliver nødt til at skære væk. Den er som regel lidt mere spids, mens toppen ofte har små blade eller stængler, der får glaskålen til at minde lidt om en UFO.

Inden du går igang

Skyl grøntsager, lime og koriander.

Glaskål, agurk og tomater
  1. Skræl glaskålen, og skær rod-enden af. Skær glaskål og agurk i lange, tynde strimler, og skær tomaten i både. Pil løget, halvér det, og skær det i tynde både.

  1. Pil hvidløget, og pres det ned i en stor salatskål. Pres også limesaften ned i skålen, og rør hvidløg og lime sammen med karrypasta og 2 spsk. olie. Vend glaskål, agurk, tomat og løg i dressingen.

Ristede jordnødder og oksesteak
  1. Rist jordnødderne på en tør pande ved middel varme, til de er gyldenbrune. Kom dem i en skål, og tør panden over.

  1. Varm panden op igen, denne gang ved fuld varme, tilsæt ½ spsk. olie, og steg kødet i 2 min. på hver side. Krydr godt med salt og peber og evt. lidt fiskesauce.

  1. Pluk imens korianderen let.

  1. Læg bøffen på et skærebræt, lad den trække et par min., og skær den derefter i meget tynde skiver. Vend kødet i salaten – også gerne det kødsaft, som måtte være løbet fra.

Servering

Anret fyldig thai-salat på en tallerken, drys med jordnødder og koriander, og nyd.

-