Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldte fladbrød med krydrede kikærter og hvidløgsdressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 trocadero-salat
  • 2 tomater
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 portion kogte kikærter
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding
  • 2 fladbrød
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Inden du går igang

Skyl alt grønt.

Klargøring af grønt
  1. Snit salat groft, og skær tomat i tern. Pres eller riv hvidløg fint.

Krydrede kikærter
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kikærter i 3-4 min. Tilsæt salt og istanbul-krydderi, og steg i yderligere 2-3 min. Smag til med salt og evt. lidt mere istanbul-krydderi.

Fladbrød
  1. Lun imens fladbrød på en tør pande, ½ min. pr. side. Hold dem lune i et rent viskestykke.

Hvidløgsdressing
  1. Rør yoghurt med hvidløg efter smag, og krydr med salt.

Servering

Fyld de lune fladbrød med snittet salat, tomater og kikærter. Dryp med hvidløgsdressing, rul sammen, og spis evt. med fingrene.

-