Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fyldt peberfrugt med tomat, hytteost og tzatziki

1 personer

Ingredienser

  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 rød chili
  • 1 bæger hytteost 4,5 %
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 agurk
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 bundt purløg

Tjek at du selv har

  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Hvis du er ked af at tænde ovnen for den lille portion, kan du i stedet smøre lidt olie i bunden af en pande i passende størrelse, stille peberfrugterne i panden og stege dem under låg i ca. 25. min. Dryp evt. med et par spsk. vand, så der dannes lidt ekstra damp under låget.

Hvis der er tomat-hytteostblanding tilovers fra peberfrugterne, så kom det i et lille ovnfast fad eller en cocotte, og bag det sammen med peberfrugterne i ovnen.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C (se køkkentip), og skyl alt grønt.

Fyldt peberfrugt
  1. Halvér tomaterne, og hak chilien fint. Bland tomater, chili og hytteost sammen i en skål, og krydr med salt og peber.

  1. Halvér peberfrugten fra toppen. Lad stilken blive siddende, men fjern forsigtigt frøstand og kerner.

  1. Læg peberfrugterne med den runde side nedad i et lille ovnfast fad med bagepapir. Fyld tomat-hytteostblandingen i peberfrugterne (se køkkentip), og bag dem i ca. 25 min.

Tzatziki
  1. Kog imens linserne møre i rigeligt, letsaltet vand, 20-25 min. Hæld overskydende vand fra.

  1. Pil hvidløget. Riv agurken groft og hvidløget fint. Rør yoghurten med hvidløget og agurken i en skål, og smag til med salt og peber.

  1. Hak purløget fint.

Servering

Anret de fyldte peberfrugter med et godt drys purløg, og nyd tzatziki til.

-