Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Gæstekok Christian Schødts: Fiskeburger med panko, kapersmayonnaise og ovnbagte rodfrugter

3 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler
  • Alle rødbederne
  • ½-1 brev middelhavskrydderi
  • ½-1 glas kapers i havsalt
  • 2 poser mayonnaise
  • 1 rulle grøn fiskefars
  • 1 pose pankorasp
  • 1 pakke burgerboller med kartofler
  • 1 romaine-salat

Tjek at du selv har

  • Oliven- eller rapsolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æblecidereddike)
  • Mel
  • 1-2 æg til panering
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt. Skyl kapers fri for salt.

Ovnbagte rodfrugter
  1. Skær kartofler og rødbeder i tynde, ensartede både. Vend dem i olie, salt, peber og middelhavskrydderi på en bageplade beklædt med bagepapir.

  1. Bag kartofler og rødbeder i 30-35 min. – vend dem halvvejs.

Kapersmayonnaise
  1. Hak kapers groft. Rør mayonnaisen sammen med kapers, og smag til med peber og evt. Lidt eddike.

Fiskebøfferne
  1. Form 1 bøf pr. person af fiskefarsen.

  1. Kom mel i en en dyb tallerken. Pisk æg sammen i en anden dyb tallerken. Kom pankorasp i en tredje dyb tallerken.

  1. Vend fiskebøfferne i mel, æg og til sidst panko.

  1. Steg bøfferne gyldne og sprøde i olie ved middel varme, 3-4 min. pr. side.

Øvrige ingredienser
  1. Lun burgerboller i ovnen, til de er gennemvarme, 5-6 min.

  1. Skær salat i tynde strimler.

Servering

Flæk burgerboller, og smør med kapersmayo. Fyld med salat og fiskebøf, og læg sammen. Spis ovnbagte rodfrugter til.

-