Gæstekok Christian Schødts: Fiskeburger med panko, kapersmayonnaise og ovnbagte rodfrugter
Ingredienser
- 5 bagekartofler (2p: 3 stk., 3p: 4 stk., 5p: 6 stk.)
- Alle rødbederne
- ½-1 brev middelhavskrydderi
- ½-1 glas kapers i havsalt
- 2 poser mayonnaise (2p: 1 stk.)
- 1 rulle grøn fiskefars
- 1 pose pankorasp
- 2 pakker burgerboller med kartofler (2/3p: 1 stk.)
- 1 romaine-salat
Tjek at du selv har
- Oliven- eller rapsolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æblecidereddike)
- Mel
- 1-2 æg til panering
Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Skyl alt grønt. Skyl kapers fri for salt.
Skær kartofler og rødbeder i tynde, ensartede både. Vend dem i olie, salt, peber og middelhavskrydderi på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag kartofler og rødbeder i 30-35 min. – vend dem halvvejs.
Hak kapers groft. Rør mayonnaisen sammen med kapers, og smag til med peber og evt. Lidt eddike.
Form 1 bøf pr. person af fiskefarsen.
Kom mel i en en dyb tallerken. Pisk æg sammen i en anden dyb tallerken. Kom pankorasp i en tredje dyb tallerken.
Vend fiskebøfferne i mel, æg og til sidst panko.
Steg bøfferne gyldne og sprøde i olie ved middel varme, 3-4 min. pr. side.
Lun burgerboller i ovnen, til de er gennemvarme, 5-6 min.
Skær salat i tynde strimler.
Flæk burgerboller, og smør med kapersmayo. Fyld med salat og fiskebøf, og læg sammen. Spis ovnbagte rodfrugter til.