Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Gazpacho – Kold, frisk sommersuppe med mandler, hampefrø og surdejsboller

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose mandler
  • ½ bundt bladselleri
  • ½ frisk hvidløg med top
  • ½ bundt citrontimian
  • Alle othello-bøftomaterne
  • 1 madagurk
  • 1 peberfrugt
  • 1 brev napoli-krydderiblandning
  • 1 pakke surdejsboller
  • 1 brev hampefrø

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Evt. isterninger
  • Evt. chilisauce
Køkkentips

I dag skal du lave en skøn gazpacho, som skal serveres iskold. Iskolde retter skal smages ekstra godt til, fordi kulden stjæler smagen – så spar ikke på krydderierne.

Kolde supper kan varieres på et væld af måder. Krydr fx med ingefær og koriander, eller blend suppen med en moden fersken eller nektarin. Frugten tilfører en dejlig sødme og en rund smag til suppen. Du kan også forsøge dig med en lille håndfuld modne ribs, når den sæson inden længe står for døren. Det er nemlig en skøn kombination at mikse ribs og tomater både i salater, i kolde drinks og i supper.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, eller find en brødrister frem til bollerne. Skyl grøntsagerne og citrontimianen.

Suppe
  1. Rist mandlerne på en tør pande i 2-3 min., til de tager farve og begynder at dufte. Kom dem i en blender.

  1. Pluk eventuelle blade fra bladsellerien, og kom dem i en lille skål til servering. Snit resten af bladsellerien og det friske hvidløg fint, og pluk timianen.

  1. Skær tomater, agurk og peberfrugt i grove chunks.

  1. Kom alle grøntsagerne, timianen og hvidløget i blenderen. Tilsæt halvdelen af napoli-krydderiet, 1 tsk. salt, 1-2 spsk. eddike, ¼-½ dl olivenolie og ca. ½ dl vand eller 2-3 isterninger. Blend det til en glat suppe, og justér evt. konsistensen med mere vand.

  1. Smag suppen til med salt, peber, eddike og evt. chilisauce, hvis du har.

Boller og hampefrø
  1. Stænk bollerne med vand, og lun dem i ovnen i 5-6 min. Alternativt kan du flække dem, og lune dem på brødristeren.

  1. Varm panden op på ny, og rist hampefrøene sammen med resten af napoli-krydderiet og et nip salt i et par minutter.

Servering

Fordel suppen i skåle, og top med bladselleriblade og krydrede, ristede hampefrø. Dryp evt. med olivenolie og chilisauce, og kværn sort peber over. Nyd de lune boller til.

Idékassen