Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gazpacho med lunt brød og stegt fladfisk

4 personer

Ingredienser

  • ½ bundt bladselleri
  • ½ frisk hvidløg med top
  • 1 bundt timian
  • Alle flasketomaterne
  • 1 agurk
  • 2 peberfrugter
  • 1 surdejsbrød
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller sherryeddike)
  • Mel (fx hvede- eller rugmel)
  • Evt. isterninger
  • Evt. chilisauce
  • Evt. smør
Køkkentips

I dag skal du lave en skøn gazpacho, som skal serveres iskold. Iskolde retter skal smages ekstra godt til, fordi kulden stjæler smagen – så spar ikke på krydderierne. Du kan fx krydre yderligere med basilikum, oregano, citronskal eller evt. blende en moden fersken eller et sykke melon med i suppen. Du kan også gøre suppen mere cremet med en kold klat fed yoghurt. Drik gerne et glas koldt hvidvin til suppen!

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl grøntsagerne og timianen.

Gazpacho
  1. Pluk eventuelle blade fra bladsellerien, og kom dem i en lille skål til servering. Snit resten af bladsellerien og det friske hvidløg fint, og pluk timianen.

  1. Skær tomater, agurk og peberfrugt i grove chunks.

  1. Kom bladselleri, tomat, agurk, peberfrugt, timian og hvidløg i en blender. Tilsæt 2 tsk. salt, 2-3 spsk. eddike, ½-1 dl olivenolie og ca. 1 dl vand eller 4-5 isterninger. Blend det til en glat suppe, og justér evt. konsistensen med mere vand.

  1. Smag suppen til med salt, peber, eddike og evt. chilisauce, hvis du har. Opbevar suppen på køl, indtil den skal serveres.

Boller og fisk
  1. Stænk brødet med vand, og lun det i ovnen i 14-15 min.

  1. Gå fisken efter for evt. ben og og hinder, vend den i mel, og krydr den med salt.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie eller smør, og steg fisken gylden, 5-6 min. i alt.

Servering

Øs suppen op i skåle, dryp med olivenolie, og kværn peber over. Nyd stegt fladfisk og skiver af lunt surdejsbrød til.

-