Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Gazpacho med lune za'atar-brød

3 personer

Ingredienser

  • 2 stængler bladselleri
  • 2 squash
  • 1 løg
  • Alle de røde tomater
  • ½-1 rød chili
  • 1 flaske tomatjuice
  • 2 pizzadeje
  • 1 brev za'atar

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Mel (fx hvedemel)
Køkkentips

Tilsmagning er altid super vigtigt! Det gør sig bestemt også gældende, når du laver gazpacho. Husk både salt, peber, godt med syre, lidt sukker og altid en gavmild sjat god olivenolie.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og tag pizzadejene ud af køleskabet. Skyl al grønt.

Gazpacho
  1. Snit bladsellerierne groft. Skær den ene squash i grove stykker, og skær den anden i fine skiver. Pil løget. Skær halvdelen i grove stykker, og skær resten i fine skiver. Skær tomaterne i grove stykker, og snit chilien fint.

  1. Kom grove stykker af squash og løg i en blender sammen med bladselleri, tomater, chili efter smag og 5-7 dl tomatjuice, og blend det grundigt, så alle klumper forsvinder.

  1. Smag til med salt, peber, 2-3 tsk. eddike, et nip sukker og 3-4 spsk. god olivenolie (se køkkentip), og blend gerne igen. Sæt gazpachoen på køl eller frys.

Lune za'atar-brød
  1. Del imens hver pizzadej i to, og rul dem ud til fladbrød på et meldrysset bord. Kom dem på bageplader med bagepapir, og dryp med olivenolie. Top med fine skiver af squash og løg, og drys med za'atar.

  1. Bag fladbrødene i ovnen i 8-12 min., eller til de er gyldne og gennembagte.

Servering

Anret gazpachoen i dybe tallerkener, og dryp med olivenolie. Servér lune za'atar-brød til.

-