Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Glaseret tofu med quinoasalat og koriander

Glaseret tofu med quinoasalat og koriander

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 bundt koriander (hakket groft)
  • 1 pose quinoa
  • ½ pakke tofu
  • Alle skalotteløgene (hakket fint)
  • 1 rød chili (hakket fint)
  • ½-1 brev tamari
  • 2 fed hvidløg (presset)

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokos- eller olivenolie)
  • salt
  • mel eller majsstivelse
  • sukker
  • eddike (fx hvidvins- eller riseddike)

Sådan gør du

Køkkennote: I denne uge er der 'General Tsos tofu' på menuen. Retten er opkaldt efter den kinesiske statsmand Zuo Zongtang, som også blev kaldt General Tso. Den er blevet populær på kinesiske restauranter i USA, og har egentlig ikke noget at gøre med Zuo Zongtang – andet end at den muligvis udspringer af en ret fra Zuo Zongtangs hjemstavn i Hunan.

Har du ikke lyst til at kaste dig ud i at glasere tofuen, kan du nøjes med at stege den og så bruge tamari-eddikesaucen (uden majsstivelse!) som en dip i stedet. Glaserer du tofuen, så pas på, at din pande ikke er for varm – saucen skal kun lige boble op og karamellisere omkring tofuen.

1. Sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne, chilien og korianderen som angivet i ingredienslisten. Kom korianderen i en lille skål.

3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 2 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

4. Skær tofuen i tern a 2 cm, vend dem i lidt majsstivelse eller hvedemel, og steg ternene sprøde i olivenolie på en middelvarm pande, 5-7 min. i alt – de skal være gyldne på alle sider! Tag den stegte tofu af panden.

5. Varm imens en anden pande op, tilsæt olie, og steg skalotteløg, blomkål og chili på panden i 1-2 min. Vend rundt undervejs, krydr med salt, og tag panden af varmen.

6. Lav en sauce af 3 tsk. tamari, 3 spsk. eddike, 3 spsk. vand, 3 spsk. sukker og 1 tsk. majsstivelse (eller mel). Rør presset hvidløg i.

7. Tør panden fra tofuen af, og sæt den tilbage på varmen. Tilsæt tamari-eddikesaucen, og lad den koge op ved svag varme. Kom tofuen med på panden, og lad den glasere i 1-2 min. Tag panden af varmen.

8. Kom den kogte quinoa på panden med grøntsager, og vend rundt. 

Servering
Anret de glaserede tofutern på en tallerken, og top med koriander. Spis quinoasalaten til.

-